Atezolizumab (Tecentriq)
Status: Færdigbehandlet (Anbefalet)
Ansøger: Roche
ATC-kode: L01XC32
Sygdomsområde:
Kræftsygdomme
Cancer
Specifik sygdom:
Lungekræft
Cancer pulmonis
Anvendelse:
Adjuverende behandling af patienter med ikke-småcellet lungekræft
Fagudvalg:
Lungekræft
Sidst opdateret: 30. marts 2023
Medicinrådet har vurderet, at både subkutane og intravenøse formuleringer af atezolizumab kan anvendes. Læs mere her.
Anbefaling
Godkendt den 29. marts 2023
Medicinrådets anbefaling vedr. atezolizumab til adjuverende behandling af ikke-småcellet lungekræft – voksne patienter efter komplet resektion og adjuverende platinbaseret kemoterapi med høj risiko for tilbagefald og med PD-L1-ekspression ≥ 50 % - version 1.0
Medicinrådet anbefaler atezolizumab som adjuverende behandling efter komplet resektion og platinbaseret kemoterapi hos voksne patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med høj risiko for tilbagefald, hvor patientens tumorer har en PD-L1-ekspression ≥ 50 %, og hvor patienten ikke har EGFR-mutation eller ALK-positiv NSCLC.
Medicinrådet vurderer, at atezolizumab som adjuverende behandling udskyder tiden til sygdomstilbagefald og øger patienternes overlevelse sammenlignet med nuværende praksis, som ikke indebærer en aktiv behandling (observation). Behandling med atezolizumab kan give alvorlige bivirkninger, herunder pneumonitis, colitis og binyrebarkinsufficiens.
Samlet set vurderer Medicinrådet, at omkostningerne til behandlingen er rimelige i forhold til effekten.
Medicinrådet anbefaler, at patienten får atezolizumab som adjuverende behandling i op til 12 måneder.
Status for Medicinrådets vurdering
Anmodning om vurdering
Ansøgning (dag 0)
Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.
Vurderingsrapport
På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.
Forhandling
Beslutning om anbefaling
Sagsbehandlingstid
Medicinrådet har brugt 15 uger og 5 dage (110 dage) på arbejdet med atezolizumab til adjuverende behandling af ikke-småcellet lungekræft – voksne patienter efter komplet resektion og adjuverende platinbaseret kemoterapi med høj risiko for tilbagefald og med PD-L1-ekspression ≥ 50 %