Derfor stiller Medicinrådet krav om rimelige priser
Af Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen
I 2022 afsluttede Medicinrådet flere sager end nogensinde før: 46 anbefalinger og 13 revurderinger af tidligere anbefalinger – og ni behandlingsvejledninger eller opdateringer af vejledninger.
29 af de i alt 59 lægemidler, vi tog stilling til, endte med et ja til at anbefale lægemidlet som standardbehandling
Otte gange gav vi en delvis anbefaling, altså en anbefaling til at lægemidlet kunne bruges til nogle af patienterne. Og 22 gange vurderede vi, at lægemidlet ikke kunne anbefales.
Årsagen til et nej er typisk, at lægemidlets effekt er for dårligt dokumenteret, at prisen er for høj eller en kombination af de to.
Når Medicinrådet siger nej til at anbefale et lægemiddel, er vi på den måde med til sikre mest mulig sundhed for pengene.
Selvom de fleste nok kan være enige i den præmis – mest mulig sundhed for pengene – er det alligevel meget upopulært, når vi siger: ”Nej tak, kom tilbage med bedre dokumentation eller en lavere pris. Helst begge dele.”
Formand for lungeforeningen Torben Mogensen skriver i et debatindlæg i Dagens Medicin:
”Alle taler om prioritering. Det er en sikker måde at få uvenner på. Kig bare på Medicinrådet. Rådet har ikke mange venner, når de afslår en behandling. Det er smertefrit at tale om prioritering som et abstrakt begreb, men det gør ondt, når man skal blive konkret.”
Også Gorm Greisen, børnelæge og tidligere formand for Det Etiske Råd, tager i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad fat på Medicinrådets upopulære rolle. Her skriver han, at Medicinrådet i pressen ofte bliver hængt ud som fjenden.
Eksempelvis blev Medicinrådet i november 2022 af en patientorganisation beskyldt for at ”udøve passiv dødshjælp”. Det var efter, at Medicinrådet valgte ikke at anbefale et nyt lægemiddel mod brystkræft som standardbehandling, fordi firmaet havde sat prisen for højt.
Man kan undre sig over, at der fra samfundets, offentlighedens og mediernes side er så lidt fokus på, hvad lægemidlerne koster. Og hvad det koster, hvis Medicinrådet ikke løser sin opgave og stiller krav om mere rimelige priser, så vi får mest muligt ud af de mange kroner, vi bruger på sundhedsområdet.
Som Gorm Greisen nævner i sit debatindlæg, skriver Medicinrådets engelske søsterorganisation, National Institute for Health and Care Excellence (NICE), at et lægemiddel kun kan anbefales ”inden for, hvad NICE betragter som en acceptabel brug af sundhedsvæsnets ressourcer”.
”Over en vis pris vil nytten af effekten ikke kunne opveje den nytte, andre patienter vil gå glip af, når pengene skal findes ved besparelser andre steder. Hvad kunne der ellers være kommet ud af de ressourcer”, spørger Gorm Greisen.
Det er nødvendigt at vælge noget fra, når man skal vælge noget til. Det gør vi hver eneste dag, både i samfundet og i vores privatøkonomi. Det er også nødvendigt at spørge ind til, hvad tingene koster – og på lægemiddelområdet, om der er et rimeligt forhold mellem pris og effekt.
Og det kan faktisk nytte, når Medicinrådet siger nej. I fem sager i 2022 blev en ikke-anbefaling omgjort til en anbefaling, efter at lægemiddelvirksomhederne vendte tilbage med en lavere pris.
Det og meget mere kan du læse mere om i denne beretning om vores arbejde og resultater for 2022.
Vi håber, at de kommende sider vil gøre dig klogere på vores arbejde i 2022.
Foto: Carsten Snejbjerg
Om Medicinrådet
Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner.
Rådet er nedsat af Danske Regioner for at sikre mere ensartet behandling af patienter på tværs af landet og skarpere priser på lægemidler. Rådet begyndte sit arbejde den 1. januar 2017.
Medicinrådet består af et råd, et sekretariat og mere end 55 fagudvalg. Rådets to formænd er udpeget af Danske Regioner.
I 2022 afsluttede Medicinrådet 59 anbefalinger af nye lægemidler eller indikationsudvidelser.
I anbefalingerne vurderer Rådet, om lægemidlets dokumenterede effekt står mål med prisen. Hvis den gør det, kan Medicinrådet anbefale lægemidlet som mulig standardbehandling.
46 sager var førstebehandlinger, hvor lægemiddelvirksomheder har bedt Medicinrådet om at vurdere deres lægemiddel.
Medicinrådet kan desuden revurdere en anbefaling, hvis der eksempelvis kommer nye, markante data, eller hvis virksomheden ønsker at tilbyde lægemidlet til en væsentlig lavere pris. Det skete 13 gange i 2022.
Medicinrådet kan også tage sager op af egen drift, hvis lægemiddelvirksomheden ikke selv ansøger om en vurdering. Det er sket to gange i 2022 – ingen af sagerne blev afsluttet inden årsskiftet.
Virksomheder kan også ansøge Medicinrådet om at få et lægemiddel indplaceret direkte i en behandlingsvejledning, uden at Medicinrådet først vurderer det i den almindelige proces. Det kan ske, når Medicinrådet forventer, at lægemidlet har samme effekt og sikkerhed som én eller flere af de behandlinger, der allerede er på markedet. Ved at indplacere et såkaldt ligeværdigt lægemiddel direkte i en behandlingsvejledning kan det hurtigere konkurrenceudsættes med andre lægemidler gennem et udbud.
Medicinrådet brugte den mulighed to gange i 2021, hvor ordningen blev indført, og fire gange i 2022. Fra november 2022 blev ordningen udvidet, så flere lægemidler kan blive direkte indplaceret i en behandlingsvejledning.
Ny mulighed for betingede anbefalinger
Dokumentationen for effekten af de lægemidler, som Medicinrådet vurderer, er ofte usikker. Der kan være få patienter i studierne, patienterne kan være fulgt i for kort tid til at indsamle nok relevant data, og ofte er studierne gennemført uden kontrolgruppe. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere lægemidlernes effekt og dermed også, om omkostningerne ved behandlingen står mål med effekten.
Fra den 1. januar 2022 fik Medicinrådet derfor mulighed for at give betingede anbefalinger. Det betyder, at Medicinrådet kan anbefale et lægemiddel i en tidsbegrænset periode, mens lægemiddelvirksomheden indsamler yderligere dokumentation for lægemidlets effekt, sikkerhed og omkostninger. I perioden, hvor der indsamles data, skal lægemiddelprisen ned på et niveau, som afspejler usikkerheden. Når dataindsamlingsperioden er slut, følger Medicinrådet op på anbefalingen for at vurdere, om der er grundlag for at anbefale lægemidlet som mulig standardbehandling.
Det er dog ikke i alle sager, at Medicinrådet kan bruge betingede anbefalinger. En betinget anbefaling forudsætter, at Medicinrådet vurderer, at sygdommens alvorlighed og de eksisterende behandlingsmuligheder for patienterne betyder, at det ikke er rimeligt at afvente yderligere data, før Medicinrådet giver en anbefaling.
Medicinrådet har ikke anvendt denne mulighed i 2022. Det skyldes blandt andet, at der ikke har været oplagte sager, men også at der har været uklarhed om, hvordan Rådet i praksis kan sikre, at det får de data, der er brug for, for at Rådet kan tage endelig stilling til, om et lægemiddel kan anbefales. Medicinrådet ser nu blandt andet nærmere på, hvilke muligheder vi har for at få adgang til registerdata, som kan være relevante for betingede anbefalinger.
Mange QALY-sager i 2022
I 2022 har Medicinrådet for alvor fået erfaringer med den nye metode og proces for nye lægemidler, som trådte i kraft fra januar 2021. I den nye metode indgår QALY i beslutningsgrundlaget, når Rådet skal tage stilling til, om et nyt lægemiddel eller en indikationsudvidelse kan anbefales.
QALY – quality-adjusted life year (kvalitetsjusterede leveår) – er et samlet mål, som inkluderer patientens levetid og livskvalitet i ét tal. QALY kan bruges til at vurdere værdien af nye behandlinger – uanset sygdommen – og er det internationalt mest anvendte beslutningsgrundlag for prioritering inden for sundhedsvæsnet. QALY gør det i højere grad muligt at sammenligne på tværs af sygdomsområder.
I 2022 blev der afsluttet 29 anbefalinger på baggrund af den nye metode. Fra juni 2022 skal også alle revurderinger af tidligere anbefalinger ske efter den nye metode, uanset hvornår anbefalingen er udarbejdet.
Overlæge og fagudvalgsformand Lene Bæksgaard Jensen fortæller her, hvordan hun har oplevet at arbejde med de nye metoder:
Vi har i fagudvalget vedrørende kræft i mavesæk og mavemund haft tre sager med den nye metode. Vi kan tydeligt mærke, at det er noget helt andet end den gamle metode.
På en måde var den gamle metode nemmere, fordi vi kun skulle forholde os til de kliniske data, som er inden for vores faglige ramme.
Men min personlige vurdering er alligevel, at vi trods alt ikke vil undvære den nye metode til på en stringent og transparent måde at inddrage alle de forskellige aspekter af en vurdering af en behandling – både de sundhedsfaglige og de sundhedsøkonomiske.
Det gør ikke den nye metode ideel. Den er jo afhængig af, hvad "maskinen" bliver fodret med. Hvis data er begrænsede eller mangelfulde, bliver usikkerhederne større. Men alt andet lige, så er det en meget mere transparent og gennemgribende metode end den tidligere.
Lene Bæksgaard Jensen
Overlæge ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og formand for fagudvalget vedrørende kræft i mavesæk og mavemund
Sag fra 2022:
To af de dyreste behandlinger i Medicinrådets historie afvist
På rådsmødet i august afviste Medicinrådet at anbefale to behandlinger, som begge var prissat til mere end 50 millioner kroner per patient for livslang behandling.
På rådsmødet den 31. august 2022 afviste Rådet at anbefale to lægemidler på grund af omkostninger på mere end 50 millioner kroner per patient: Pegcetacoplan til behandling af en gruppe voksne patienter med en sjælden blodsygdom (paroksystisk nokturn hæmoglobinuri (PNH)) og avalglucosidase alfa til behandling af den sjældne stofskiftesygdom ’sent debuterende Pompes sygdom’ (LOPD).
- Vi er nødt til at sige nej, når firmaerne sætter priserne så urimeligt højt, sagde formand for Medicinrådet Jørgen Schøler Kristensen i forbindelse med rådsmødet.
Priserne på de mere end 50 millioner kroner var officielle listepriser for behandling i forventet 20-30 år.
Der var forhandlet lavere priser på de to lægemidler, men de var, efter virksomhedernes ønske, fortrolige.
Bedre og billigere, men…
Normalt anbefaler Medicinrådet et nyt lægemiddel, hvis det er bedre og mere rimeligt prissat end den nuværende behandling.
Pegcetacoplan kan reducere patienternes blodmangel og behov for blodtransfusioner sammenlignet med den nuværende behandling med C5-hæmmere. I den anden sag, avalglucosidase alfa, fandt Rådet ingen betydelig forskel i effekten i forhold til den nuværende behandling.
- Vi drøftede nøje, om vi skulle sige ja til pegcetacoplan, fordi behandlingen er bedre og billigere end C5-hæmmerne. Men det er jo kun, fordi prisen på den nuværende behandling er sat så ekstremt højt, at det ser ud som om, at prisen på pegcetacoplan er fordelagtig, sagde Steen Werner Hansen. Han deler formandskabet med Jørgen Schøler Kristensen.
Forventning om flere og billigere behandlinger
I beslutningen om pegcetacoplan lagde Medicinrådet også vægt på, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, kort forinden havde fået en ansøgning fra en virksomhed om tilladelse til at markedsføre et såkaldt biosimilært lægemiddel til behandling af paroksystisk nokturn hæmoglobinuri (PNH). Rådet forventede derfor, at der vil komme flere og billigere lægemidler, som kan skabe priskonkurrence. Når det sker, vil Medicinrådet udarbejde en behandlingsvejledning for PNH og i den forbindelse igen tage stilling til anvendelsen af pegcetacoplan.
- Vi forventer, at de biosimilære lægemidler vil få priserne til at falde markant, og dermed vil der komme konkurrence på prisen på de lægemidler, der benyttes til behandling af sygdommen. Det har vi tidligere set på andre områder, sagde Steen Werner Hansen.
Læs Medicinrådets anbefalinger vedrørende pegcetacoplan (Aspaveli) og avalglucosidase alfa (Nexviadyme).
Medicinrådet skal vurdere nye lægemidler på højst 16 uger (112 dage). Hvis sagen er startet før den 1. januar 2021 og dermed følger den tidligere metode, er fristen 12 uger (84 dage). Sagsbehandlingstiden tæller fra den dag, en lægemiddelvirksomhed indsender en fyldestgørende ansøgning, og slutter, når Rådet har færdigbehandlet sagen.
Tidsrammerne er fastlagt af Danske Regioners bestyrelse.
De faktiske sagsbehandlingstider er dog for de fleste nye lægemidler noget længere. I 2022 blev syv ud af de 29 anbefalinger, der blev udarbejdet efter den nye metode, færdige på under 16 uger. Tre af de 17 anbefalinger, der blev udarbejdet efter den tidligere metode, tog under 12 uger. Der er altså ti sager, som lever op til kravene på hhv. 16 og 12 uger.
For de 29 anbefalinger i 16-ugers processen var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 22 uger (154 dage), mens den var 22 uger og 4 dage (158 dage) for de 17 anbefalinger i 12-ugers processen.
Hvis en vurdering bliver sat på pause undervejs, eksempelvis hvis en virksomhed skal levere yderligere oplysninger til Medicinrådet, udløser det et clock-stop. Der kan også opstå pauser i sager, hvis Rådet ønsker yderligere oplysninger i en sag, eksempelvis fra et fagudvalg. Disse pauser kaldes udvidede clock-stop. Hverken clock-stop eller udvidede clock-stop tæller med i den samlede sagsbehandlingstid.
Medicinrådet har haft i alt 17 clock-stop i de sager, der blev afsluttet i 2022, heraf fem udvidede clock-stop.
Medicinrådet arbejder også med revurderinger af tidligere anbefalinger. Rådet kan også tage sager op af egen drift, når et lægemiddel bør vurderes, selvom der ikke er kommet en ansøgning fra en virksomhed. I de sager er der ikke fastlagte tidsrammer for sagsbehandlingstiderne. Medicinrådet opgør derfor ikke sagsbehandlingstiderne for revurderinger og sager taget op af egen drift.
Danske Regioners bestyrelse besluttede i 2022, at der skulle gennemføres en ekstern analyse af Medicinrådet. Analysen skal blandt andet komme med konkrete bud på, hvordan Medicinrådet kan optimere sagsbehandlingsprocessen. Analysen er ikke afsluttet i 2022.
Danske Regioners bestyrelse har desuden besluttet, at Medicinrådet skal arbejde med ni tiltag, som skal nedbringe sagsbehandlingstiden:
Foruden iværksættelse af konsulentanalysen har Danske Regioners bestyrelse – som I ved – besluttet, at der på kort sigt skal gennemføres ni tiltag, som skal være med til at mindske Medicinrådets sagsbehandlingstid. Initiativerne har ligeledes været drøftet med rådet og sekretariatet. Det drejer sig om:
- Forelæggelse af sager én gang
- Større delegation af beslutninger
- Styrkelse af kvalitetssikring af ansøgninger
- Skarpere visitation
- Flere sager i fast track-proces
- Indførsel af faste ansøgningstidspunkter
- Strammere mødeledelse
- Pukkelafvikling
- Udpegning til fagudvalg
Danske Regioner
Fra brev af 26. september 2022 fra Danske Regioner til Formandskabet for Medicinrådet
Fokus 2022: Validering af ansøgninger til Medicinrådet
Før uret begynder at tælle
Af Linda Aagaard Thomsen, Annemette Anker Nielsen og Karen Kleberg Hansen
Når Medicinrådet modtager en ansøgning fra en virksomhed om vurdering af et nyt lægemiddel, skal ansøgningen først valideres, inden den egentlige vurdering kan gå i gang. Det sker for at sikre, at ansøgningen indeholder de nødvendige informationer, for at fagudvalget og sekretariatet kan gennemføre vurderingen af lægemidlet.
Den politisk fastsatte tidsramme for valideringen er ti hverdage, hvis ansøgningen er indsendt til det aftalte tidspunkt. Desværre går der ofte længere tid. Og her er rum for forbedring både hos Medicinrådet og i industrien.
I 2022 gik der i gennemsnit 77 dage, fra Medicinrådet modtog en ansøgning, til virksomheden modtog kommentarer første gang. Det skyldes, at Medicinrådet modtager for mange ansøgninger i forhold til sekretariatets ressourcer. Derfor har vi været nødt til at udskyde valideringen for at afslutte igangværende vurderinger af lægemidler.
Samtidig giver kvaliteten af ansøgningerne også forsinkelser, idet de ofte ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en vurdering af lægemidlet.
I kun fire af de 40 sager, der havde dag 0 i 2022, kunne ansøgningen accepteres i første version. Dag 0 er den dag, hvor sagsbehandlingsuret begynder at tælle. Typisk må sekretariatet bede virksomheden om at indsende ansøgningen igen i en opdateret version, fordi den oprindelige ansøgning er mangelfuld. I knap halvdelen af sagerne i 2022 krævede det tre versioner af ansøgningen, før den var tilstrækkelig, og i nogle få tilfælde skulle der syv versioner af ansøgningen til, før Medicinrådet vurderede, at ansøgningen var fyldestgørende.
I 2022 gik der i gennemsnit 152 dage, fra vi første gang modtog en ansøgning, til at materialet var fyldestgørende, og den egentlige sagsbehandling gik i gang (dag 0).
Medicinrådet har igangsat et større arbejde for at styrke kvaliteten af de ansøgninger, vi modtager. Vi er i gang med at revidere vores ansøgningsskema og metodevejledning, så det bliver tydeligere, hvad ansøgningen skal indeholde, og vi arbejder med at forbedre informationen til ansøgere. Vi vil også i det kommende år afholde informationsmøder for ansøgere om, hvordan man udarbejder en fyldestgørende ansøgning.
Linda Aagaard Thomsen, Annemette Anker Nielsen og Karen Kleberg Hansen er afdelingsledere i Medicinrådets sekretariat.
Siden 2017 har Medicinrådet udarbejdet behandlingsvejledninger for 30 sygdomsområder.
Medicinrådet udarbejder og opdaterer behandlingsvejledninger på områder, hvor der er mange nye lægemidler, som kan ligestilles, hvor lægemidlerne vejer tungt i sundhedsvæsnets budgetter, hvor der er regionale forskelle i behandlingen eller på områder af væsentlig sundhedspolitisk betydning.
I 2022 udarbejdede Medicinrådet ni behandlingsvejledninger eller opdateringer af behandlingsvejledninger. Dertil kommer en ’samling af vurderinger af nye lægemidler’ til behandling af svær kronisk rhinosinuitis med næsepolypper.
Medicinrådets behandlingsvejledninger skal sikre patienterne ensartet behandling på tværs af landet, samtidig med at sundhedsvæsnet får behandlingerne til de bedste priser.
Vejledningerne beskriver, hvilke lægemidler der er lige gode (ligestillede) til patienter med en bestemt sygdom primært baseret på en vurdering af lægemidlernes effekt. De danner grundlag for, at lægemidlerne kan konkurrenceudsættes i et udbud hos Amgros, der køber lægemidler ind til sygehusene.
I 2022 har Medicinrådet eksempelvis opdateret behandlingsvejledningen for attakvis multipel sklerose, så flere patienter tidligt er i kategorien ”høj sygdomsaktivitet” og bliver behandlet derefter. Vejledningen giver en årlig potentiel besparelse for sundhedsvæsnet på 50 millioner kroner, fordi et antal lægemidler er blevet ligestillede og dermed konkurrenceudsat.
Et andet eksempel er behandlingsvejledningen for blødersygdommen hæmofili A, som blev færdig i april 2022. Den giver mulighed for besparelser på cirka 70 millioner kroner årligt, hvis patienterne skifter til det billigste lægemiddel, som er en lige så effektiv og sikker behandling som det, de får i forvejen.
I december 2022 besluttede Rådet, at virksomheder, faglige selskaber og borgere fremover løbende kan indsende forslag til nye behandlingsvejledninger eller opdateringer af eksisterende behandlingsvejledninger. Tidligere kunne man kun indsende forslag to gange om året.
Behandlingsvejledningerne er tidskrævende at lave, men de er vigtige af flere årsager. Dels berører de ofte større patientgrupper, hvor det har betydning for den samlede behandling, hvilke lægemidler der kan bruges hvornår, dels giver ligestilling af lægemidler med sammenlignelig effekt og sikkerhed Amgros bedre muligheder for at få lavere priser via konkurrenceudsættelsen.
Behandlingsvejledningerne indeholder også anbefalinger til opstart, monitorering og seponering af behandlingen og forsøger dermed at undgå unødig behandling, ligesom de tager stilling til den efterfølgende behandling, hvis den første ikke giver den forventede effekt eller for mange bivirkninger.
Det er som regel også behandlingsvejledningerne, der giver de store rabatter, som kan mærkes i regionernes medicinbudgetter.
Birgitte Klindt Poulsen
Ledende overlæge, Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital
Sag fra 2022:
Medicin mod muskelsvind kan muligvis gavne flere
Nye studier tyder på, at flere patienter kan have gavn af medicinsk behandling mod spinal muskelatrofi. Hidtidige anbefalinger kan derfor muligvis udvides til patienter fra seks år, hvis priserne falder markant. Der er dog fortsat store usikkerheder i dokumentationen.
I en behandlingsvejledning godkendt i december 2022 vurderede Medicinrådet, at børn fra seks år og voksne muligvis kan have gavn af medicinsk behandling mod spinal muskelatrofi (SMA).
Det viste en omfattende gennemgang af nye studier af medicinsk behandling af SMA, som Medicinrådet havde foretaget.
Dermed åbnede Medicinrådet op for at udvide sine anbefalinger af de to lægemidler på markedet, som er godkendt og kan bruges til denne patientgruppe, nemlig Spinraza (nusinersen) og Evrysdi (risdiplam).
Medicinrådet anbefaler pt. kun de to lægemidler til patienter under seks år.
Det sidste lægemiddel til behandling af SMA, genterapien Zolgensma (onasemnogene abeparvovec), er kun godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA til mindre småbørn.
- Det er godt, at vi nu endelig har fået mere dokumentation, der tyder på, at medicinsk behandling kan gavne børn fra seks år og voksne ved at stabilisere deres sygdom. Det har vi efterspurgt i årevis, sagde Jørgen Schøler Kristensen, formand for Medicinrådet, i forbindelse med rådsmødet. Han tilføjede, at dokumentationen for effekt hos patienterne stadig var svag – særligt for behandling af voksne patienter.
Medicinrådet opfordrede dog fortsat virksomhederne til at sænke priserne væsentligt, da det er dyre behandlinger i lyset af den store usikkerhed, der stadig er for effekten for større børn og voksne.
- En udvidelse af anbefalingerne kan betyde, at op til seks gange så mange SMA-patienter kommer i medicinsk behandling.
- Derfor vil vores anbefalinger til disse patienter også afhænge af, om lægemiddelvirksomhederne vil sænke priserne på behandlingerne væsentligt, nu hvor de har udsigt til et større marked, sagde Steen Werner Hansen. Han deler formandskabet for Medicinrådet med Jørgen Schøler Kristensen.
Amgros, der forhandler med lægemiddelfirmaerne, er i gang med at indhente nye pristilbud på Spinraza, Zolgensma og Evrysdi. På baggrund af pristilbuddene vil Rådet på et senere rådsmøde tage stilling til om og hvordan, anbefalingerne skal udvides.
Læs anbefalingen for Spinraza (nusinersen) her og for Evrysdi (risdiplam) her.
Medicinrådet blev nedsat af Danske Regioner i 2016, efter at regionernes udgifter til lægemidler på hospitalerne i en årrække var steget kraftigt. Fra 2007 til 2016 steg udgifterne til hospitalsmedicin fra omtrent 4,3 milliarder kroner til omtrent 8,2 milliarder kroner.
Da Medicinrådet blev etableret, var sigtet – som den daværende formand for Danske Regioner, Bent Hansen, formulerede det – "at få mere ensartet behandling af patienterne og skarpere priser, så vi får mest muligt ud af vores sparsomme kroner på sundhedsområdet."
Medicinrådets arbejde kan overordnet set påvirke lægemiddelpriserne på to måder:
- Reducerede priser på nye lægemidler på baggrund af Amgros’ prisforhandlinger med leverandørerne – med udgangspunkt i Medicinrådets vurdering af nye lægemidler.
- Øget priskonkurrence i Amgros´ udbud på baggrund af Medicinrådets behandlingsvejledninger (ligestilling af lægemidler, også kaldet ”analog konkurrence”).
Det er selvsagt ikke muligt at svare på, hvilken pris Amgros ville kunne opnå, hvis Medicinrådet ikke udarbejdede vurderinger af nye lægemidler eller behandlingsvejledninger.
Amgros vurderer dog, at Medicinrådet i perioden 2017-2021 har skabt en del af grundlaget for de samlede årlige besparelser i forhold til lægemidlernes angivne listepris på mellem tre og næsten otte milliarder kroner. Besparelsen er beregnet ud fra den rabatprocent, som Amgros opnår, og afspejler altså forskellen mellem de officielle listepriser – som samlet set fortsat stiger – og Amgros' aftalepris.
I november 2022 publicerede blandt andre administrerende direktør i Nordic Institute of Health Economics og tidligere professor i sundhedsøkonomi Lars Holger Ehlers en artikel i tidsskriftet Journal of Pharmaceutical Policy and Practice, der konkluderer, at Medicinrådet er med til at skabe effektiv konkurrence og spare det offentlige danske sundhedssystem for store summer.
Forskerne analyserede 19 udbud afholdt af Amgros i perioden januar 2017 til oktober 2020, som var baseret på ligestilling af to eller flere analoge lægemidler fra Medicinrådet. Forskerne havde adgang til de fortrolige aftalepriser og konkluderer, at udbuddene i gennemsnit resulterede i prisreduktioner på 44,1 procent i forhold til listepriserne. De fandt desuden, at prisreduktionerne er større, jo flere konkurrenter der er om buddet, og at prisreduktionerne spænder over nedsættelser på 0,4 til 92,8 procent. De samlede besparelser blev estimeret til ca. 1,1 milliard kroner, men skal ifølge forfatterne tolkes med forbehold, idet Amgros formentlig havde opnået en rabat, f.eks. via forhandling, hvis Medicinrådet ikke havde ligestillet lægemidlerne, men rabatten havde næppe været i samme størrelsesorden.
Medicinrådet var i 2022 budgetteret til at koste regionerne knapt 54 millioner kroner. Pengene går primært til lønudgifter til medarbejderne i sekretariatet. Medicinrådets regnskab for 2022 indgår i Danske Regioners årsregnskab.
Politisk har der været meget snak om, at bureaukratiet skal væk. Her har vi en vigtig undtagelse, det viser, at på indkøbsområdet er bureaukratiet alle pengene værd."
"Medicinindustrien er skabt til at tjene penge, det kan man ikke klandre dem, men som forbruger vil man gerne have et system, der effektivt presser priser så langt ned som muligt. Medicinrådet får alle de dygtigste læger på et område til at sætte sig sammen. De ser på medicinen og kan sidestille de forskellige midler og se, hvilken medicin, man kan bruge - og når der er valgmuligheder, så kan man lave konkurrence."
Fra artiklen 'Så vildt meget presser Medicinrådet priserne ned', Sundhedspolitisk Tidsskrift, 9. november 2022.
Lars Holger Ehlers
Administrerende direktør, Nordic Institute of Health Economics, og forhenværende professor i sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet
Fokus 2022: Revurderinger
Et nej kan føre til lavere priser
Af Heidi Møller Johnsen
Hvis Medicinrådet vurderer, at en virksomhed har sat prisen på et lægemiddel for højt i forhold til effekten for patienterne, siger Rådet som udgangspunkt nej til at anbefale lægemidlet som standardbehandling.
Men sådan et nej er ikke endeligt.
Medicinrådet kan nemlig revurdere en tidligere anbefaling, hvis virksomheden giver et markant bedre pristilbud. En revurdering kan også ske af andre årsager – eksempelvis hvis virksomheden leverer bedre dokumentation for effekten.
Endelig kan Medicinrådet selv vælge at tage en sag op igen, uden at virksomheden har henvendt sig – det kan være, hvis der kommer vigtige nye informationer om behandlingen eller sygdomsområdet. I så fald kan Medicinrådet tage sagen op 'af egen drift'. I takt med at Medicinrådet har færdiggjort flere anbefalinger, er der kommet flere revurderinger år for år.
I 2022 revurderede Medicinrådet 13 anbefalinger.
I fem sager, hvor et lægemiddel ikke var anbefalet, resulterede revurderingen i, at lægemidlet efterfølgende blev anbefalet til enten hele patientgruppen eller en del af den. I alle fem sager var årsagen til den ændrede anbefaling, at virksomheden valgte at sænke prisen.
Medicinrådet har siden etableringen i 2017 foretaget 32 revurderinger af 28 anbefalinger. Nogle anbefalinger er altså revurderet flere gange. 19 af revurderingerne er sket på baggrund af, at virksomheden er vendt tilbage med en lavere pris. I 12 tilfælde var det tilstrækkeligt til, at et lægemiddel, som ikke var anbefalet, blev anbefalet helt (10) eller delvist (2).
I hele Medicinrådets levetid har der altså været 12 sager, hvor Medicinrådet har ændret en ikke-anbefaling til en anbefaling eller en delvis anbefaling, fordi firmaet er vendt tilbage med en mere rimelig pris og i nogle tilfælde også nye data. Det tog i gennemsnit 253 dage.
Når Medicinrådet ikke anbefaler et lægemiddel, er der altså ikke tale om en endelig beslutning, og i mange tilfælde er det med til at sikre, at omkostningerne til nye behandlinger kommer ned i et acceptabelt leje.
Heidi Møller Johnsen er sundhedsvidenskabelig chefkonsulent i Medicinrådets sekretariat.
Rådsmedlemmer (ved udgangen af 2022)
Jørgen Schøler Kristensen
Steen Werner Hansen
Anne Lene Riis
Birgitte Klindt Poulsen
Christine Dinsen-Andersen
Dorte Gyrd-Hansen
Dorte Lisbet Nielsen
Hanne Rolighed Christensen
Jens Friis Bak
Kim Brixen
Lisbeth Høeg-Jensen
Michael Braüner Schmidt
Morten Freil
Peder Gunner Fabricius
Per Jørgensen
Jørgen Schøler Kristensen
Steen Werner Hansen
Anne Lene Riis
Birgitte Klindt Poulsen
Christine Dinsen-Andersen
Dorte Gyrd-Hansen
Dorte Lisbet Nielsen
Hanne Rolighed Christensen
Jens Friis Bak
Kim Brixen
Lisbeth Høeg-Jensen
Michael Braüner Schmidt
Morten Freil
Peder Gunner Fabricius
Per Jørgensen
Jørgen Schøler Kristensen
Steen Werner Hansen
Anne Lene Riis
Birgitte Klindt Poulsen
Christine Dinsen-Andersen
Dorte Gyrd-Hansen
Dorte Lisbet Nielsen
Hanne Rolighed Christensen
Jens Friis Bak
Kim Brixen
Lisbeth Høeg-Jensen
Michael Braüner Schmidt
Morten Freil
Peder Gunner Fabricius
Per Jørgensen
Fotos: Martin Mydtskov
Rådsmedlem Niels Obel fremgår ikke af billedoversigten.
Jørgen Schøler Kristensen (formand)
Konstitueret koncerndirektør, Region Midtjylland
Udpeget af Danske Regioner
Steen Werner Hansen (formand)
Dr.med.
Udpeget af Danske Regioner
Anne Lene Riis
Overlæge, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens
Udpeget af Lægevidenskabelige Selskaber
Birgitte Klindt Poulsen
Cheflæge, Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital
Udpeget af regionerne i fællesskab
Christine Dinsen-Andersen
Farmaceut, chefspecialist, Region Hovedstadens Apotek
Udpeget af regionerne i fællesskab og medlem af Rådet fra maj 2022
Dorte Gyrd-Hansen
Professor, forskningsleder ved Danish Centre for Health Economics (DaCHE), Syddansk Universitet
Udpeget af Rådet
Dorte Lisbet Nielsen
Professor, overlæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital
Udpeget af Lægevidenskabelige Selskaber (DSKO – Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)
Hanne Rolighed Christensen
Ledende overlæge, Klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Udpeget af regionerne i fællesskab
Jens Friis Bak
Lægefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest
Udpeget af Region Midtjylland
Kim Brixen
Lægelig direktør, Odense Universitetshospital
Udpeget af Region Syddanmark
Lisbeth Høeg-Jensen
Kvalitets- og udviklingschef, Kræftens Bekæmpelse
Udpeget af Danske Patienter og medlem af Rådet fra juli 2022
Michael Braüner Schmidt
Lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital
Udpeget af Region Nordjylland og medlem af Rådet fra juni 2022
Morten Freil
Direktør, Danske Patienter
Udpeget af Danske Patienter
Niels Obel
Professor, overlæge, Infektionsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet
Udpeget af Lægevidenskabelige Selskaber (DSI – Dansk Selskab for Infektionsmedicin)
Peder Gunner Fabricius
Lægefaglig vicedirektør, Nykøbing Falster Sygehus
Udpeget af Region Sjælland
Per Jørgensen
Vicedirektør, Rigshospitalet
Udpeget af Region Hovedstaden
Jeg har valgt at gå ind i arbejdet i Medicinrådet, fordi jeg helt overordnet mener, at det er vigtigt, at der er lige adgang til samme medicinske behandling for alle patienter. Det, synes jeg, taler godt ind i det arbejde Medicinrådet laver, fordi vores anbefalinger og behandlingsvejledninger giver et rigtig godt udgangspunkt for, at patienterne får den samme medicinske behandling, uanset hvor i landet de er.
Christine Dinsen-Andersen
Sygehusapotekernes repræsentant i Medicinrådet fra maj 2022, farmaceut og chefspecialist ved Region Hovedstadens Apotek.
Udtrådte rådsmedlemmer
Carl-Otto Gøtzsche
Forhenværende direktør MSO, Aalborg Universitetshospital
Udpeget af Region Nordjylland
Udtrådt juni 2022
Lars Nielsen
Forhenværende regionsapoteker, Region Hovedstadens Apotek
Udpeget af regionerne i fællesskab
Udtrådt maj 2022
Leif Vestergaard Pedersen
Formand, Etisk Råd
Udpeget af Danske Patienter
Udtrådt juni 2022
Observatører (ved udgangen af 2022)
Dorthe Bartels
Ida Sofie Jensen
Kristin Skougaard
Simon Tarp
Dorthe Bartels
Ida Sofie Jensen
Kristin Skougaard
Simon Tarp
Dorthe Bartels
Ida Sofie Jensen
Kristin Skougaard
Simon Tarp
Fotos: Martin Mydtskov
Dorthe Bartels
Senior strategisk rådgiver
Udpeget af Amgros
Ida Sofie Jensen
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen
Udpeget af Lægemiddelindustriforeningen
Kristin Skougaard
Læge
Lægemiddelstyrelsen
Simon Tarp
Chefkonsulent
Sundhedsstyrelsen
Ved årsskiftet havde Medicinrådets fagudvalg i alt 493 medlemmer, hvis vidtrækkende ekspertise udgør fundamentet for Medicinrådets arbejde: 359 læger, 75 patient-repræsentanter, 18 sygeplejersker, 33 farmaceuter og enkelte andre.
Tak for indsatsen.
Adam Luczak, overlæge, Alexander Ibsen, patientrepræsentant, Alexander Tolstoy, patientrepræsentant, Alexey Lodin, afdelingslæge, Allan Bayat, afdelingslæge/PhD studerende, Allan Kofoed-Enevoldsen, specialeansvarlig overlæge endokrinologi, Allan Mikael Schrøder, farmaceut, specialist i sygehusfarmaci, Amal Durakovic, overlæge, Amy Daugaard Asmussen, udviklingsansvarlig sygeplejerske, MHH, Anders Boysen, overlæge, Anders Fink-Jensen, professor, overlæge, dr.med., Anders Ivarsen, overlæge, Anders J. Schou, overlæge, PhD, Anders Kahr-Højland, patientrepræsentant, Anders Vidstrup, patientrepræsentant, Andreas Brønden, afdelingslæge, Andreas Carus, overlæge, klinisk lektor, ph.d, Andreas H. M. Jensen, patientrepræsentant, Andreas Kjær, sygeplejerske, souschef, Andreja Dimitrijevic, overlæge, Ane Hornbæk Mortensen, farmaceut, Ane Iversen, 1 reservelæge, Anette Drøhse Kjeldsen, professor, overlæge, Anh Ngo, overlæge, Ph.D., Anita Bruus, patientrepræsentant, Anita Grant, patientrepræsentant, Anja Klostergaard, overlæge, Anja Pagh, afdelingslæge, Ph.d., Ann Kjersgaard Meldal, patientrepræsentant, Ann-Brit Eg Hansen, overlæge, klinisk lektor, Anne Bülow-Olsen, patientrepræsentant, Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d., klinisk lektor, Anne Katrine Pagsberg, professor, overlæge, Anne Kirstine Hundahl Møller, overlæge, PhD, Anne Kærsgaard Mylin, overlæge, ph.d., Anne Øvrehus, cheflæge, phd, Annemarie Lyng Svensson, overlæge, ph.d., Anne-Mette Haase, afdelingslæge, Annette de Thurah, klinisk sygeplejespecialist, seniorforsker, Annette Johansen , patient/patientrepræsentant, Anni Ravnsbæk Jensen, ledende overlæge, Annie Hoelgaard, patientrepræsentant, Annie Lorenzen, klinisk farmaceut, Annika Rewes, afdelingslæge, Anya Eidhammer, ledende overlæge, Astrid Naver, overlæge, Benedikte Wanscher, ledende overlæge, ph.d. MPG, Bente Jensen, klinisk sygeplejespecialist, Ph.D., Bente Skøtt Rasmussen, sygeplejerske, Benthe Bertelsen, patientrepræsentant, Berit Andersen, patientrepræsentant, Berit Maria Linde, overlæge/speciallæge, Betina Hjorth, patientrepræsentant, Billy Kristensen, cheflæge, Birgit Arentoft, patientrepræsentant, Birgitte Mortensen, ambulatoriesygeplejerske, Birgitte Bang Pedersen, ledende overlæge, PhD, Birgitte Smith, overlæge, Ph.d., Lektor, Birthe Holm, patientrepræsentant, Birthe Lemley, patientrepræsentant, Bitten Aagaard, overlæge, Bjarne Kuno Møller, ledende overlæge, Bjarne Møller-Madsen, overlæge prof. dr.med., Bjarne Ørskov Lindhardt, ledende overlæge, klinisk lektor, Bjørn Ebdrup, professor, overlæge, ph.d., Bo Chawes, professor, overlæge, dr.med., ph.d., Bo Feldt-Rasmussen, professor, cheflæge, Bo Mortensen, afdelingslæge, Bodil Als-Nielsen, overlæge, ph.d., Brian Nauheimer Andersen, overlæge, Britta Hjerrild, overlæge, Ph.D, Britta Weber, overlæge, ph.d., Børge Tamsmark, patientrepræsentant, Camilla Blegvad-Nissen, speciallæge i Børne- ungdomspsykiatri, Camilla Skødt Jørgensen, patientrepræsentant, Camilla Sofie Jørgensen, farmaceut, Carsten Helleberg, overlæge, Carsten Levin, patient/patientrepræsentant, Casper Lassen, speciallæge, Cathrine Peulicke, klinisk farmaceut, Cecilie Lyngsø, overlæge, Charlotte Gotthard Mørtz, professor, overlæge, ph.d., Charlotte Olesen, overlæge, ph.d., Charlotte Runge, overlæge, Charlotte Strandhave, afdelingslæge, Charlotte Toftmann Hansen, overlæge, Chris Bath Søndergaard, overlæge, Christa Haugaard Nyhus, ledende overlæge, Christian Bernstein Rubek, farmaceut, afdelingsleder, Christian Hansen, patientrepræsentant, Christian Krog Madsen, patientrepræsentant, Christian Meyer, overlæge, Christian Poulsen, overlæge, Christian von Buchwald, professor, Christiane Haase, klinisk sygeplejespecialist, Christina Engel Høi-Hansen, professor, overlæge, dr med, Christina Gade, afdelingslæge, klinisk farmakologi, Christina Ruhlmann, afdelingslæge, ph.d., Claus Bistrup, professor, overlæge phd., Claus Havregaard Sørensen, specialeansvarlig overlæge, Claus Holst-Hansen, overlæge, ph.d., Claus Larsen Feltoft, overlæge, Claus Stage, speciallæge i klinisk farmakologi, Claus Werenberg Marcher, specialeansvarlig overlæge, Connie Ziegler, patientrepræsentant, Dan Pedersen, patientrepræsentant, Daniel Pilsgaard Henriksen, speciallæge, ph.d., Daniela Zitnjak, overlæge, David Dines Jørgensen, overlæge i psykiatri, David Peick Sonne, afdelingslæge, ph.d., Dejan Labudovic, overlæge, Dénes Lengyel, overlæge, Diljit Kaur Knudsen, overlæge, Dorte Birgitte Blou, patientrepræsentant, Eckhard Schomerus, Dr. med. (Hamborg, Tyskland)/overlæge, Eigil Husted Nielsen, overlæge, ph.d., Eli Glückstadt, patientrepræsentant, Elvin Odgaard, overlæge, Erik Bro Hansen, afdelingslæge, Erik Mønsted Pedersen, patientrepræsentant, Esben Søndergaard, afdelingslæge, ph.d., Espen Jimenez Solem, overlæge, lektor, ph.d., Eva Balslev, overlæge, Eva Funding, overlæge, Eva Leinøe, overlæge, Finn Klausen, patientrepræsentant, Finn Ole Larsen, overlæge, Finn Wulff, patientrepræsentant, Fjóla Høg Nielsen, farmaceut, Flemming Bach, professor, overlæge, Freja Karuna Hemmingsen Sørup, 1. reservelæge, Gerda Elisabeth Villadsen, overlæge, Gesche Jürgens, overlæge, forskningslektor, phd, Gine Stobberup, klinisk farmaceut, Gitte Hanstad, sygeplejerske, Gitte Krogh Madsen, praktiserende læge, Gitte Stampe Møller, klinisk farmaceut, Gitte Thomsen, overlæge, Gry Bispelund Knudsen, patientrepræsentant, Grzegorz Lukasz Fojecki, PhD, afdelingslæge, Guri Spiegelhauer, sygeplejerske, Gustav Bizik, MD, PhD/ overlæge, Halla Skuladottir, overlæge, dr. med., Hanne Elming, overlæge, Hanne Melgaard Nielsen, overlæge, Hans Christian Laugaard-Jacobsen, børnelæge, Heidi Aagaard, cheflæge, Heinrich Andreasen, patientrepræsentant, Helene Kvistgaard, afdelingslæge, Helga Vaarbjerg, patientrepræsentant, Helle Anita Jensen, overlæge, Helle Cecilie Viekilde Pfeiffer, overlæge, Phd, Helle Dissing, patientrepræsentant, Helle Hagen Sveigaard, farmaceut, Helle Houlbjerg Carlsen, funktionsleder, farmaceut, Henning Bundgaard, professor, overlæge, Henriette Tind Hasse, sygeplejerske / ph.d.-studerende, Henrik Balle Boysen, patientrepræsentant,
Henrik Frederiksen, professor, specialeansvalig overlæge, Henrik Horwitz, overlæge, ph.d., Henrik Leffers, 1. Reservelæge, Henrik Schmidt, overlæge, Henrik Sengeløv, professor, overlæge, Henrik Steen Hansen, overlæge, Henrik Thybo Christesen, professor, overlæge, Henrik Ølholm Vase, afdelingslæge, Hilde Omestad, farmaceut, Hjørdis Hjalting Schmidt, afdelingslæge, Iben Kümler, overlæge, ph.d., Ida Blok Sillesen, afdelingslæge, Ina Vierø Rinder, farmaceut, Inge Nordgaard-Lassen, cheflæge, dr.med, Ioannis Tsiropoulos, overlæge, Jacob Christian Lindegaard, overlæge, Jakob Christensen, overlæge, Jakob Henriksen, afdelingslæge, Jakob Madsen, ledende overlæge, Jakob Schou, overlæge, fagteamleder, Jakob Vels, patientrepræsentant, Jakob Vormstup Holbech, overlæge, klinisk lektor, Jan Carstens, overlæge, ph.d., Jan Gerstoft, professor, overlæge, dr.med., Jan Maxwell Nørgaard, overlæge, dr.med., ph.d., Jane Dilling Møller, stedfortræder for afdelingssygeplejersken, Janne Friedrich, overlæge, Janne Jensen, farmaceut, Jannik Helweg-Larsen, overlæge, Janus Kaufmann Lindqvist, overlæge, Jasmina Huremovic, overlæge, Jeanette Dupont Jensen, overlæge, ph.d., Jennifer A. F. Andresen, farmaceut, Jennifer Andresen, farmaceut, Jens Andersen, afdelingslæge, Jens Erik Klint Nielsen, overlæge, Jens Kjeldsen, overlæge, professor, ph.d., Jens Richardt Jepsen, seniorforsker, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, Ph.D., Jens Uffe Brorholt-petersen, overlæge, ph.d., Jeppe Romme Christensen, afdelingslæge, Jesper Grau Eriksen, professor, overlæge, ph.d., Jesper Hallas, professor, overlæge, Jesper Kjærgaard, overlæge, Jesper Pindbo Vestergaard, overlæge, Jesper Stentoft, professor, overlæge, PhD, Jette Kristensen, professor, praktiserende læge, phd., Jette Lyngholm, patientrepræsentant, Jimmi Nielsen, professor, overlæge, Jimmi Søndergaard, overlæge, Jindrich Mourek, overlæge, Johanne Andersen Højbjerg, afdelingslæge, Johannes Jakobsen, overlæge, professor emeritus, Johannes Martin Schmid, PhD, overlæge, John Hilligsøe Heinig, overlæge, Jon Andersen, professor, ledende overlæge, Jon Kroll Bjerregaard, overlæge, Jon Torgny Rostrup Wilcke, overlæge, Jón Trærup Andersen, professor, ledende overlæge, ph.d., Jonas Meile, alm praktiserende læge, Josefine Gradman, overlæge, Joy Christina Hult, ledende oversygeplejerske, Julie Klahn, overlæge, Jørn Schultz-Boysen, patientrepræsentant, Jørn Søllingvraa, patientrepræsentant, Karen Markussen Linnet, overlæge, ph.d., Karin Dahl Assing, overlæge, Karin Holmskov Hansen, overlæge, Karin Riis-Jørgensen, patientrepræsentant, Karina Jakobsen, klinisk sygeplejespecialist, Karl Emil Nelveg-Kristensen, nefrolog/afdelingslæge, Karsten Jensen, speciallæge, lektor, Kaspar René Nielsen, overlæge, Kasper Jensen, afdelingslæge, Kasper Rossing, overlæge, Kasper Røikjær Jensen, afdelingslæge, Katharina Perell, afdelingslæge, Katja Toft, farmaceut, medicinkonsulent, Katrine Bagge Hansen, overlæge phd, Kenneth Hofland, ledende overlæge, Kenneth Skov, afdelingslæge, Kern Olofsson, ledende overlæge, neuropædiatrisk afdeling, Kim Dalhoff, professor, Kim Theilgaard-Mönch, assoc. prof. Dr.Med., OL og gruppeleder , Kinga Nowicka-Matus, afdelingslæge, Kirsten Back Pedersen, projektsygeplejerske, Kirsten Kjeldgaard Vistisen, overlæge, Kirsten Skamstrup Hansen, overlæge Phd, Kirsten Svenstrup, overlæge, ph.d., Klaus Martiny, klinisk professor og overlæge , Knud Fabrin, overlæge, Konstantin Kazankov, afdelingslæge, Kristian Bruun Petersen, overlæge, Kristian Karstoft, afdelingslæge, PhD, Dr. Med., Kristian Korsgaard Thomsen, overlæge, ph.d., Kristian Qvist, afdelingslæge, Kristine Jensen, afdelingslæge, Kurt Højlund, forskningschef, klinisk professor, overlæge, Lara Aygen Øzbay, afdelingslæge, Lars Bastholt, overlæge, Lars Bender, overlæge, Lars Erik Bartels, afdelingslæge, Lars Erik Bryld, overlæge, Lars Henrik Jensen, cheflæge, Lars Kristian Munck, overlæge, Lars Kristian Storr, neurolog, overlæge, Lars Lund, professor, overlæge, dr.med, Lars Møller Pedersen, forskningsansvarlig overlæge, Lars Nielsen, konsulent, Lars Nørgaard Sørensen, patientrepræsentant, Lars Pedersen, ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Lars Vedel Kessing, professor, overlæge, dr.med., Lars Vinter-Jensen, overlæge, Laura Hoffenzits Kristensen, patientrepræsentant, Leif Otterstrøm, patientrepræsentant, Lena Roug, overlæge, Lene Bæksgaard Jensen, overlæge, ph.d., Lene Surland Knudsen, overlæge, Phd, Lene Udby, overlæge, Leni Grundtvig Nielsen, patientrepræsentant, Lia E. Bang, overlæge, ph.d., Linda Marie Sevelsted Møller, afdelingslæge, ph.d, Line Hammer Dohn, afdelingslæge, ph.d., Line Jarvig, farmaceut, Line Schmidt Tarpgaard, afdelingslæge, PhD, klinisk Lektor, Lisbet Hölmich, professor, Lisbet Thomsen, patientrepræsentant, Lisbeth Egeskov, patientrepræsentant, Lisbeth Koed Doktor, patientrepræsentant, Lisbeth Nielsen, patientrepræsentant, Lisbeth Søbæk Hansen, patientrepræsentant, Lise Bakkestrøm Rosenbæk, Cand. Pharm, regional lægemiddelkonsulent, Lise Hobolth, overlæge, Lise Lotte Bjerregaard, overlæge, Lise Lotte Jensen, klinisk sygeplejespecialist, Lise Lykke Thomsen, speciallæge i pædiatri, PhD, Lise M. Lindahl, 1. reservelæge, Lone Baandrup, overlæge, klinikchef, Lone Galmstrup Madsen, specialeansvarlig overlæge, Lone Hagens Mygind, overlæge, ph.d, klinisk lektor, Lone McColaugh, patientrepræsentant, Lone Muxoll Storkfelt, sygeplejerske, Lone Nørgård Petersen, overlæge PhD, Lone Skov, professor, overlæge, dr.med., Lothar Wiese, overlæge, Lotte Holm Land, overlæge, pH.d., Louise Lund, klinisk farmaceut, Mads Hornum, overlæge, Mads Hvid Aaberg Poulsen, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Mads Kristian Holten, overlæge, Mads Vrelits Filtenborg, afdelingslæge, Maibritt Kantsø, Cand.Pharm., Maija Bruun Haastrup, overlæge, Maike Andreasen, overlæge, Maja Hellfritzsch Poulsen, læge, ph.d., Maja Hinge, specialeansvarlig overlæge, Maja Thiele, professor, overlæge, Malene Kappen Krüger, patientrepræsentant, Marco Donia, afdelingslæge, Margaret Malgorzata Jensen, afdelingslæge, Maria Kibæk, overlæge, Maria Krogstrup, afdelingslæge, Maria Lendorf, afdelingslæge, Marianne Hørby Jørgensen, overlæge PhD, Marianne Kjettrup Jensen, farmaceut, Marianne Lund Gudik-Sørensen, klinisk farmaceut, Marianne Nordsmark, overlæge, Marianne Tang Severinsen, professor overlæge,
Marie Helleberg, overlæge, Marie Juul Ørnstrup, afdelingslæge, Marie Lund, afdelingslæge, Marie Lynning, patientrepræsentant, Marijanne Nord Madsen, patientrepræsentant, Marijke Vittrup, patientrepræsentant, Marit Otto, overlæge, Mark Bremholm Ellebæk, overlæge og klinisk lektor, Martin Balslev Jørgensen, professor overlæge dr.med, Martin Herløw, specialeansvarlig overlæge, Martin Højgaard, afdelingslæge, PhD, Martin Snoer, overlæge, Mathias Tiedemann Svendsen, overlæge, ph.d., Matilde Kyst Behrens, patientrepræsentant, Matthias Kant, overlæge, leder skleroseklinik, Merete Krogh, overlæge, PhD, Merete Schmiegelow, patientrepræsentant, Mette Cathrine Ørngreen, pædiater, afdelingslæge, Mette Esbjørn, ledende overlæge /cheflæge, Mette Hessilt, farmaceut, Mette Holm, overlæge, klinisk lektor, Mette Marie Hougaard Christensen, cheflæge, ph.d., klinisk lektor, Mette Martinez Stærkind, afdelingslæge, Mette Munk, sygeplejerske, Mette Møller Handrup, overlæge, PhD, Mette Rokkjær, overlæge, Mette Rye Clausen, overlæge dr. med. Ph.D., Mette Yilmaz, overlæge, Mia Sørensen Iken, patientrepræsentant, Michael Boe Møller, overlæge, Michael Dalager-Pedersen, ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Michael Davidsen, patientrepræsentant, Michael Dyrehauge Schultz, afdelingslæge, Michael Olsen, patientrepræsentant, Michael Staun, overlæge dr. med., Migle Skumaniene, overlæge, Mikkel Andreassen, overlæge, PhD, klinisk lektor , Mikkel Bring Christensen, overlæge, Mikkel Helleberg Dorff, ledende overlæge, Mohammad Farhadi, overlæge, Morten Dornonville de la Cour, ledende overlæge, professor, Morten Frost, overlæge, Morten Krogh Jensen, overlæge dr. med., Morten Ladekarl, professor, overlæge, dr. med., Morten Ragn Jakobsen, patolog, Morten Rasmussen, overlæge , Nanna Witting, overlæge, PhD, Niclas Rubek, overlæge, Nicolai Rasmus Preisler, afdelingslæge, Niels August Willer Strand, afdelingslæge, Niels Gyldenkerne, overlæge, Niels Ove Illum, specialeansvarlige overlæge, klinisk lektor, Niels Viggo Jensen, overlæge, Niels Viggo Jessen, patientrepræsentant, Nille Behrendt, overlæge, Nina Hannover Bjarnason, overlæge, dr.med., Nina Løth Mårtensson, overlæge, Nina Svanborg, patientrepræsentant, Nina Voldby, patientrepræsentant, Nina Weis, professor, overlæge, ph.d., Olav Ditlevsen Larsen, overlæge, Ole Jensen, patientrepræsentant, Ove B Schaffalitzky de Muckadell, professor, overlæge, dr.med., Pantea Jannati, farmaceut, Paul W. Thomsen, patientrepræsentant, Paw Jensen, overlæge, Peder Soerensen,patientrepræsentant, Peer Brehm Christensen, overlæge/professor, Per Balling, ledende overlæge, Per Damkier, professor, overlæge, Per Kongsted, afdelingslæge, Pernille Hauschildt, cheflæge, Pernille Kirkeby Pedersen , patientrepræsentant, Pernille Lassen, overlæge PhD Lektor, Pernille Vinholt, overlæge, Pernille Wendtland Edslev, overlæge, Peter Esbech, læge, Peter Asdahl, 1. Reservelæge, Peter Bjerring, overlæge, Peter Brændstrup, afdelingslæge, Peter Buur van Kooten Niekerk, afdelingslæge, Peter Holland-Fischer, overlæge, Peter Kjeldgaard, ledende overlæge, Peter Schwarz, professor, overlæge, Philip Bennett, overlæge, Philip Hojrizi, farmaceut, Pia Weller, patientrepræsentant, Poul freese, overlæge, dr. med., Poul Videbech, professor, overlæge, Rajesh Mohey, overlæge, ph.d., Rasmus Gaardskær Nielsen , overlæge, Ph.d., Rasmus Bisbjerg, overlæge, Rasmus Bo Dahl-Sørensen, afdelingslæge, Rasmus Huan Olsen, afdelingslæge, klinisk lektor, ph.d., Redi Pecini, overlæge, René Krøjgaard Olesen, overlæge i klinisk onkologi , Rikke Eefsen, afdelingslæge, Rikke Holck Hansen, farmaceut, Rikke Kudahl, klinisk farmaceut, cand. pharm., Robert Pedersen, overlæge Ph.D., Rune Larsen, overlæge, Salome Kristensen, overlæge, Samuel Azuz, afdelingslæge, Sanne Wiingreen, patientrepræsentant, Shailajah Kamaleswaran, afdelingslæge, Sidsel Gaarn Hastrup, 1. reservelæge og Ph.d., Sidsel Marcussen, klinisk farmaceut, Sidsel Thorup Thomsen, afdelingslæge, Simon Buus, overlæge, Simone Møller Hede, patientrepræsentant, Sofie Lock Johansson , afdelingslæge, Steen Riisgaard de Blanck, afdelingslæge, ph d, Steinbjørn Hansen, overlæge, ph.d., Stig Ejdrup Andersen, overlæge, Stine Thorhauge Zwisler, overlæge, ph.d., Stine Trolle, farmaceut, Susanne Gjørup Sækmose, overlæge, Susanne Houe, diabetessygeplejersker, Susanne Weng Rømer, farmaceut, Suzanne Granhøj Lindquist, overlæge, ph.d., Svend Erik Dyrskov Hansen, patientrepræsentant, Svetlana Borissova, afdelingslæge, Søren Bisgård Johansen, farmaceut, Søren Bøgevig, overlæge, Søren Fanø, overlæge, Søren Hein Sindrup, professor, overlæge, Søren Johansen, farmaceut, Søren Petersen, patientrepræsentant, Søren Risom Kristensen, professor, overlæge, Søren Ulrich, patientrepræsentant, Tamas Lörincz, overlæge, ph.d., Tenna Toft Sylvest, patientrepræsentant, Thomas Adelsten, overlæge, Thomas Elung-Jensen, overlæge, Thomas Harbo, overlæge, Thomas Koed Doktor, patientrepræsentant, Thomas Kümler, overlæge, Ph.D., Thomas Øhlenschlæger, afdelingslæge, Thor Høyer, afdelingslæge, Thor Petersen, professor/overlæge, Thue Nielsen, overlæge, Tina Agander, overlæge, ph.d., Tina Dysgaard, læge, Tina Lund Leunbach, afdelingslæge, Toke Barfod, overlæge, lektor, Toke Bek, professor, overlæge, dr.med HD(O), Tonny Studsgaard Petersen, overlæge, klinisk lektor, Tóra Dahl, patientrepræsentant, Torben Callesen, overlæge, dr. med., Torben Hansen, overlæge, Torben Laursen, overlæge, lektor, dr.med., ph.d., Torben Leo Nielsen, overlæge, Ph.d., Torben Lykke Sørensen, professor, overlæge, dr.med., Torben Steiniche, professor, overlæge, dr.med., Torkell Ellingsen, klinisk professor, specialeansvarlig overlæge , Tove Agner, professor emeritus, Trine Høgsberg, overlæge, Trine Iversen, MD, afdelingslæge, PhD, Trine Lembrecht Jørgensen, klinisk lektor, afdelingslæge, Trine Mogensen, overlæge, Troels K Bergmann, klinisk lektor, overlæge, Troels Krarup Hansen, direktør og klinisk professor, Ulf Christian Frølund, overlæge, Ulla Nordström Joensen, overlæge, PhD, Ulla Schierup Nielsen, afdelingslæge, Ulla Werlauff, forskningsleder, ph.d., Vera Slyk Pedersen, patientrepræsentant, Zandra Nymand Ennis, afdelingslæge.
Fagudvalgsmedlemmer modtager ikke løn fra Medicinrådet.