Gå til hovedindholdet

Behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer

Medicinrådet udarbejder fælles regionale behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer til regionerne.

Behandlingsvejledningen indeholder Medicinrådets kliniske vurdering af de lægemidler, der kan sammenlignes, inden for et sygdomsområde. Relevante overvejelser er typisk:

  • Hvilke lægemidler udgør den bedste behandling, og betragtes nogle af dem som ligeværdige alternativer til den relevante patientgruppe?
  • Hvilke patienter kan behandles med lægemidlerne? 

Desuden adresserer behandlingsvejledningen hvilke kriterier, der er for anvendelse af lægemidlerne:

  • Kriterier for opstart af behandling
  • Kriterier for skift af behandling
  • Kriterier for stop eller dosisjustering af behandling

På baggrund af behandlingsvejledningen udarbejdes en lægemiddelrekommandation, der angiver hvilke specifikke lægemidler, som er mest hensigtsmæssige at anvende ud fra lægemidlernes totalomkostninger.

Processen for arbejdet med behandlingsvejledninger og tilhørende dokumenter er illustreret i nedenstående figur: 

Metodevejledning

Læs mere om hvordan Medicinrådet udarbejder behandlingsvejledninger, omkostningsanalyser og lægemiddelrekommandationer:

Metodevejledning


Alle kan opfordre Medicinrådet til at udarbejde en fælles regional behandlingsvejledning eller en omkostningsanalyse for et sygdomsområde ved at indsende forslag.

Læs mere om processen for forslag her: Forslag til behandlingsvejledninger eller omkostningsanalyser


Se også:

Oversigt over behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer

Oversigt over behandlingsvejledninger under udarbejdelse