Avacopan (Tavneos)
Status: Færdigbehandlet (Ikke anbefalet)
Ansøger: Vifor Pharma Nordiska AB
ATC-kode: CCX168
Sygdomsområde:
Gigtsygdomme
Reumatologi
Specifik sygdom:
Antineutrofil cytoplasmisk antistof (ANCA)-associeret vaskulitis
Anvendelse:
Tillægsbehandling til behandling af patienter med svær, aktiv granulomatose med polyangiitis (GPA) eller mikroskopisk polyangiit (MPA)
Fagudvalg:
Gigtsygdomme
Sidst opdateret: 23. august 2023
Anbefaling
Godkendt den 23. august 2023
Medicinrådets anbefaling vedr. avacopan som tillægsbehandling til ANCA-associeret vaskulitis-vers. 1.0
Medicinrådet anbefaler ikke avacopan i tillæg til rituximab eller cyclophosphamid til patienter med aktiv antineutrofil cytoplasmaantistof (ANCA)-associeret vaskulitis (systemisk blodkarsbetændelse, AAV) med granulomatose med polyangiitis eller mikroskopisk polyangiitis.
Tillæg af avacopan er ikke mere effektivt til at bringe sygdommen i ro end nuværende standardbehandling.
Medicinrådet vurderer, at tillæg af avacopan kan nedbringe patienternes behov for kortikosteroid. Der er dog i dansk klinisk praksis god erfaring med at aftrappe steroidforbruget, når sygdommen er i ro. Derfor er det usikkert, hvor meget gavn patienter vil have af at tillægge avacopan. Samtidig er avacopan væsentligt dyrere end den nuværende behandling. På den baggrund anbefaler Medicinrådet ikke avacopan som standardbehandling til patienter med AAV.
Status for Medicinrådets vurdering
Anmodning om vurdering
Ansøgning (dag 0)
Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.
Vurderingsrapport
På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.
Forhandling
Beslutning om anbefaling
Sagsbehandlingstid
Medicinrådet har brugt 15 uger og 1 dag (106 dage) på arbejdet med avacopan som tillægsbehandling til ANCA-associeret vaskulitis.
Der har været clock-stop i sagen fra den 13. marts - 9. maj 2023 , fordi ansøger skulle fremsende nye data til sin ansøgning.