Gå til hovedindholdet

Avapritinib (Ayvakyt)

Status: Færdigbehandlet (Anbefalet)

Ansøger: Blueprint Medicines (Netherlands) B.V.
ATC-kode: L01EX18
Sygdomsområde:  Blodsygdomme Kræftsygdomme Cancer
Specifik sygdom:  Avanceret systemisk mastocytose
Anvendelse:  Behandling af voksne patienter med aggressiv systemisk mastocytose (ASM), systemisk mastocytose med associeret hæmatologisk neoplasma (SM-AHN) eller mastcelleleukæmi (MCL) efter mindst én systemisk behandling
Fagudvalg:  Kroniske myeloproliferative sygdomme (inkl. kronisk myeloid leukæmi)
Sidst opdateret: 23. maj 2024

Anbefaling

Godkendt den 22. maj 2024

Medicinrådets anbefaling vedr. avapritinib til behandling af avanceret systemisk mastocytose
- Monoterapi til voksne patienter med aggressiv systemisk mastocytose (ASM), systemisk mastocytose med associeret hæmatologisk neoplasma (SM-AHN) eller mastcelleleukæmi (MCL) efter mindst én systemisk behandling, version 1.0

Medicinrådet anbefaler avapritinib til behandling af voksne patienter med avanceret systemisk mastocytose. Det er en gruppe af sjældne sygdomme, som medfører nedsat livskvalitet og kort levetid, fordi der sker en ophobning af mastceller, der både giver stærke gener og organskade.

Avapritinib gives til patienter, der har fået sygdomsforværring eller bivirkninger efter behandling med midostaurin eller anden systemisk behandling. Patienterne opnår et hurtigt respons og bedring i livskvalitet sammenlignet med tiden før behandling. Det er usikkert, om patienterne også lever længere, og der kan også være alvorlige bivirkninger ved behandlingen.

Der er aktuelt ikke andre relevante behandlingsalternativer til disse få patienter med alvorlig sygdom. Selvom omkostningerne er høje, vurderer Medicinrådet derfor, at omkostningerne til behandlingen med avapritinib er acceptable. Det gælder især patienter, der har svær kvalme og opkastning under behandling med midostaurin.

Status for Medicinrådets vurdering

Anmodning om vurdering

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en anmodning om vurdering
31. marts 2023. 

Ansøgning

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en ansøgning fra virksomheden
26. oktober 2023. 

Medicinrådet gennemgår ansøgningsmaterialet og går i dialog med virksomheden, for at sikre, at ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger (validering)

Medicinrådet har godkendt ansøgningen (dag 0)
16. februar 2024. 

Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Vurderingsrapport

Aktivitet
Fagudvalget og sekretariatet har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
12. april 2024. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget et forhandlingsnotat med de forhandlede priser fra Amgros
25. april 2024. 

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt anbefalingen
22. maj 2024. 

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
16. februar - 22. maj 2024. 

Medicinrådet har brugt 12 uger og 2 dage (62 arbejdsdage) på arbejdet med avapritinib til behandling af avanceret systemisk mastocytose.