Budesonid (Kinpeygo)
Status: Færdigbehandlet (Ikke anbefalet)
Ansøger: STADA Nordic
ATC-kode: A07EA06
Sygdomsområde:
Nyresygdomme
Specifik sygdom:
Kronisk nyresygdom
Anvendelse:
Behandling af primær immunglobulin A (IgA)-nefropati (IgAN) hos voksne med risiko for hurtig sygdomsprogression med et urinprotein-til-kreatinin-forhold (UPCR) ≥ 1,5 g/g
Fagudvalg:
Nyresygdomme
Sidst opdateret: 26. september 2024
Anbefaling
Godkendt den 25. september 2024
Medicinrådets anbefaling vedr. TRF-budesonid til behandling af primær immun-globulin A-nefropati hos voksne med risiko for hurtig sygdomsprogression med et urinprotein-til-kreatinin-forhold ≥ 1,5 g/g - version 1.0
Medicinrådet anbefaler ikke TRF-budesonid (targeted-release formulation) til behandling af nyresygdommen primær immunglobulin A-nefropati (IgAN) hos voksne patienter med risiko for hurtig sygdomsprogression med et urinprotein-til-kreatinin-forhold (UPCR) ≥ 1,5 g/g.
Medicinrådet vurderer, at TRF-budesonid kan forsinke forværring af sygdommen i forhold til ingen medicinsk behandling. På det foreliggende datagrundlag er det dog ikke muligt at vurdere, om TRF-budesonid gavner patienterne i højere grad end den nuværende standardbehandling med steroid.
TRF-budesonid er langt dyrere end den nuværende standardbehandling, og Medicinrådet vurderer, at der ikke er et acceptabelt forhold mellem den høje pris og den usikre effekt.
Status for Medicinrådets vurdering
Anmodning om vurdering
Med udgangspunkt i ansøgers ønske og tilgængelige fagudvalgsmøder fastsætter sekretariatet et aftalt ansøgningstidspunkt.
Medicinrådet afventer ansøgning fra virksomheden.
Ansøgning
Medicinrådet foretager en teknisk validering af ansøgningen, for at sikre at alle formkrav er opfyldt.
Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.
Vurderingsrapport
På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.
Forhandling
Beslutning om anbefaling
Sagsbehandlingstid
Medicinrådet har brugt 21 uger (105 arbejdsdage) på arbejdet med TRF-budesonid til behandling af primær immun-globulin A-nefropati hos voksne med risiko for hurtig sygdomsprogression med et urinprotein-til-kreatinin-forhold ≥ 1,5 g/g.