Cabozantinib (Cabometyx)
Status: Færdigbehandlet (Ikke anbefalet)
Ansøger: IPSEN
ATC-kode: L01XE26
Sygdomsområde:
Kræftsygdomme
Cancer
Specifik sygdom:
Leverkræft
Hepatocellulært carcinom
Anvendelse:
Hepatocellulært karcinom
Fagudvalg:
Leverkræft
Sidst opdateret: 13. marts 2019
Anbefaling
Godkendt den 13. marts 2019
Medicinrådets anbefaling vedrørende cabozantinib som mulig standardbehandling til hepatocellulært karcinom
Medicinrådet anbefaler ikke cabozantinib som mulig standardbehandling til voksne patienter med hepatocellulært karcinom og leverfunktion svarende til Child-Pugh A, i performance status 0-1 i følgende tre populationer:
1. patienter, som har tålt sorafenib, og hvis sygdom er progredieret under behandling med sorafenib.
2. patienter, som tidligere er behandlet med men ikke har tålt sorafenib.
3. patienter, hvis sygdom tidligere er progredieret på to tidligere behandlinger, hvoraf en er sorafenib.
For population 1 og 3 har Medicinrådet vurderet, at cabozantinib har negativ klinisk merværdi sammenlignet med henholdsvis regorafenib og placebo. Medicinrådet kan derfor ikke anbefale cabozantinib som mulig standardbehandling uanset pris.
For population 2 vurderer Medicinrådet, at der ikke er et rimeligt forhold mellem lægemidlets kliniske merværdi (ikke-dokumenterbar) og omkostningerne ved behandling med cabozantinib sammenlignet med placebo.
Status for vurdering af lægemidlet
Ansøgningsproces
Ansøgning
Sundhedsfaglig vurdering (lægemidlets værdi)
Omkostningsanalyse
Medicinrådets anbefaling
Sagsbehandlingstid
Medicinrådet modtog den foreløbige ansøgning den 15. oktober 2018. Protokollen blev godkendt af Medicinrådet og sendt til ansøger den 4. december 2018.
Den endelige ansøgning blev modtaget den 4. februar 2019. Medicinrådet har gennemført vurderingen af cabozantinib på 5 uger og 2 dage.