Gå til hovedindholdet

Mepolizumab (Nucala)

Status: Færdigbehandlet (Anbefalet)

Ansøger: GSK
ATC-kode: R03DX09
Sygdomsområde:  Lunge- og luftvejssygdomme
Specifik sygdom:  Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper (CRSwNP)
Anvendelse:  Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper (CRSwNP)
Fagudvalg:  Inflammatoriske lidelser i næse og bihuler
Sidst opdateret: 07. oktober 2022

Anbefaling

Medicinrådets anbefaling vedr. mepolizumab til behandling af kronisk rhinosinuitis med næsepolypper (CRSwNP), version 1.0

Medicinrådet anbefaler mepolizumab som tillægsbehandling til patienter med svær kronisk bihulebetændelse (rhinosinuitis) med næsepolypper. Anbefalingen gælder de patienter, som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af funktionel endoskopisk sinuskirurgi og/eller behandling med systemisk kortikosteroid. Operationen skal være foretaget indenfor de seneste tre år.

Behandlingen reducerer sværhedsgraden af patienternes sygdom ved at mindske antallet, omfanget og/eller størrelsen af patienternes polypper og forbedrer patienternes livskvalitet uden at medføre væsentlige bivirkninger, sammenlignet med nasal steroid evt. i tillæg med funktionel endoskopisk sinuskirurgi og/eller systemisk kortikosteroid.

Medicinrådet har juni 2022 anbefalet dupilumab til samme patientgruppe. På baggrund af eksisterende studier vurderer Medicinrådet, at der ikke er væsentlige forskelle på effekt og bivirkninger ved de to behandlinger. Der er dog store usikkerheder ved denne sammenligning, og derfor opfordrer Medicinrådet de behandlende afdelinger til at opsamle data, som kan bidrage til afklaring af spørgsmålet om ligestilling af mepolizumab og dupilumab. Om to-tre år vil Medicinrådet med udgangspunkt i det indsamlede data vurdere, om der er grundlag for at revurdere anbefalingen.

Medicinrådet anbefaler som udgangspunkt regionerne at benytte det lægemiddel, der er forbundet med de laveste omkostninger. Medicinrådet har udarbejdet opstarts-, monitorerings- og seponeringskriterier, som kan læses på Medicinrådets hjemmeside.

Medicinrådets opstarts-, monitorerings- og stopkriterier for dupilumab til svær kronisk rhinosinuitis med næsepolypper

Medicinrådets samling af vurderinger vedr. svær CRSwNP

Status for Medicinrådets vurdering

Anmodning om vurdering

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en anmodning om vurdering
11. juni 2021. 

Ansøgning (dag 0)

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget og godkendt den endelige ansøgning
14. marts 2022. 

Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Vurderingsrapport

Aktivitet
Fagudvalget og sekretariatet har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
24. juni 2022. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget et forhandlingsnotat med de forhandlede priser fra Amgros
06. juli 2022. 

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt anbefalingen
31. august 2022. 

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
14. marts - 31. august 2022. 

Medicinrådet har brugt 24 uger og 2 dage (170 dage) på arbejdet med mepolizumab til svær kronisk rhinosinuitis med næsepolypper.