Gå til hovedindholdet

Pegunigalsidase alfa (Elfabrio)

Status: Færdigbehandlet (Ikke anbefalet)

Ansøger: Chiesi
ATC-kode: A16AB20
Sygdomsområde:  Stofskiftesygdomme Endokrinologi
Specifik sygdom:  Fabrys sygdom
Anvendelse:  Fabrys sygdom
Fagudvalg:  Medfødte stofskiftesygdomme
Sidst opdateret: 25. januar 2024

Anbefaling

Godkendt den 24. januar 2024

Medicinrådets anbefaling vedr. pegunigalsidase alfa til behandling af Fabrys sygdom - version 1.0

Medicinrådet anbefaler ikke pegunigalsidase alfa til voksne patienter (≥ 18 år) med Fabrys sygdom. Patienter med Fabrys sygdom har nedsat aktivitet af et enzym, som fører til, at bestemte fedtstoffer ikke kan nedbrydes og derfor ophobes i væv og organer. Pegunigalsidase alfa er en enzymerstatningsterapi, som erstatter det enzym, patienterne helt eller delvist mangler. For langt de fleste patienter er den nuværende behandling agalsidase beta, som også er en enzymerstatningsterapi.

Medicinrådet vurderer, at effekten af pegunigalsidase alfa er sammenlignelig med effekten af agalsidase beta vurderet på patienternes tab af nyrefunktion, reduktion i biomarkøren plasma lyso-Gb3 og forbedring i helbredsrelateret livskvalitet. Bivirkningerne ved de to behandlinger er ligeledes sammenlignelige.

Pegunigalsidase alfa er ligesom den nuværende behandling prissat urimeligt højt, og Medicinrådet kan derfor ikke anbefale behandlingen til den nuværende pris. I stedet opfordrer Medicinrådet lægemiddelvirksomheden til at vende tilbage med en mere rimelig pris.

For at skabe priskonkurrence på området for enzymerstatningsterapier, hvor lægemidlerne på nuværende tidspunkt er prissat uforholdsmæssigt højt, har Medicinrådet besluttet at udarbejde en behandlingsvejledning for enzymerstatningsterapier, hvori behandling af Fabrys sygdom også vil indgå.

Status for Medicinrådets vurdering

Anmodning om vurdering

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en anmodning om vurdering
18. november 2022. 

Ansøgning

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en ansøgning fra virksomheden
04. maj 2023. 

Medicinrådet gennemgår ansøgningsmaterialet og går i dialog med virksomheden for at sikre, at ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger (validering).

Medicinrådet har godkendt ansøgningen (dag 0)
12. juni 2023. 

Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Vurderingsrapport

Aktivitet
Fagudvalget og sekretariatet har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
08. december 2023. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget et forhandlingsnotat med de forhandlede priser fra Amgros
22. december 2023. 

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt anbefalingen
24. januar 2024. 

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
12. juni 2023 - 24. januar 2024. 

Medicinrådets har brugt 32 uger og 2 dage (226 dage) på arbejdet med pegunigalsidase alfa til behandling af Fabrys sygdom.