Tezepelumab (Tezspire)

Medicinrådets anbefaling vedr. tezepelumab til behandling af svær astma, version 1.0

Medicinrådet anbefaler tezepelumab som tillægsvedligeholdelsesbehandling til voksne med svær astma med tegn på type 2-inflammation, der ikke er kontrolleret tilstrækkeligt på trods af optimeret standardbehandling (højdosis inhalationskortikosteroider samt et andet astmalægemiddel til vedligeholdelsesbehandling). 

Hos voksne patienter med tegn på type 2-inflammation kan tezepelumab i tillæg til optimeret standardbehandling reducere antallet af årlige eksacerbationer (forværringer af sygdommen) sammenlignet med optimeret standardbehandling alene.

Medicinrådet vurderer, at effekten af og bivirkningsbyrden ved tezepelumab er sammenlignelig med andre biologiske lægemidler, som bruges til behandling af patienter med forskellige fænotyper af svær astma – alle med tegn på type 2-inflammation.

Samtidig er prisen for tezepelumab på niveau med andre lægemidler, som anvendes til svær astma. Derfor vurderer Medicinrådet, at forholdet mellem effekt og omkostninger er rimeligt for patienter med tegn på type 2-inflammation.

Medicinrådet anbefaler regionerne at benytte det lægemiddel, som er forbundet med de laveste omkostninger.

Anbefalingen gælder kun voksne patienter, da der har indgået for få patienter i aldersgruppen 12-18 år, til at Medicinrådet kan vurdere effekten for disse patienter.

Medicinrådet anbefaler ikke tezepelumab som tillægsvedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med svær astma uden tegn på type 2-inflammation. Det er usikkert, om tezepelumab i tillæg til optimeret standardbehandling kan reducere antallet af årlige eksacerbationer (forværringer af sygdommen) for denne patientgruppe sammenlignet med optimeret standardbehandling alene. Det skyldes, at der har været få patienter uden tegn på type 2-inflammation i de kliniske studier, og at nogle af disse patienter alligevel kan have tegn på type 2-inflammation ved en klinisk udredning.

Medicinrådet vurderer derfor, at der ikke er et rimeligt forhold mellem omkostningerne og den usikre effekt for denne patientgruppe.