Medicinrådet har godkendt to nye omkostningsanalyser og en lægemiddelrekommandation
I april 2024 har Medicinrådet godkendt omkostningsanalyser for lægemidler til kronisk lymfatisk leukæmi og for immunglobuliner til subkutan brug. Rådet har også godkendt en opdateret lægemiddelrekommandation for faktor IX-præparater til hæmofili B.
26. april 2024
Medicinrådet har i april 2024 godkendt to nye omkostningsanalyser. Det drejer sig om en omkostningsanalyse for lægemidler til kronisk lymfatisk leukæmi og en omkostningsanalyse for ligestillede immunglobuliner til subkutan brug.
I omkostningsanalyserne har Medicinrådet vurderet de omkostninger, der er forbundet med eventuelt ligestillede behandlinger i behandlingsvejledningerne. Det kan eksempelvis være gennemsnitlige udgifter til transport af patienter, personaletid eller blodprøver. Det lægemiddel, som samlet set er billigst vurderet på lægemiddelpris og øvrige omkostninger, bliver førstevalg i en efterfølgende lægemiddelrekommandation.
Rådet har også godkendt en opdateret lægemiddelrekommandation for faktor IX-præparater til hæmofili B.
De tre dokumenter er godkendt i skriftlig proces.
Find dokumenterne her:
Medicinrådets omkostningsanalyse vedr. lægemidler til kronisk lymfatisk leukæmi - version 1.0
Medicinrådets omkostningsanalyse vedr. ligestillede immunglobuliner til subkutan brug - version 1.0
Medicinrådets lægemiddelrekommandation for faktor IX præparater til hæmofili B - version 1.2