Medicinrådet har godkendt to protokoller for nye behandlingsvejledninger
Medicinrådet har i september godkendt protokoller for de kommende behandlingsvejledninger for Fabrys sygdom og Pompes sygdom. Rådet har desuden opdateret omkostningsanalysen for multipel sklerose og behandlingsvejledningen for venøs tromboemboli hos kræftpatienter.
01. oktober 2024
I september godkendte Medicinrådet to protokoller for arbejdet med de behandlingsvejledninger for Fabrys sygdom og Pompes sygdom, som Rådet er i gang med at udarbejde.
Lægemiddelvirksomheder, som markedsfører de lægemidler, som er listet i protokollerne, mulighed for at indsende litteratur til behandlingsvejledningen frem til den 10. oktober.
Protokollerne kan findes her:
Medicinrådet har også godkendt en opdatering af omkostningsanalysen for multipel sklerose på grund af indplacering af ublituximab og subkutan ocrelizumab.
Omkostningsanalysen kan findes her:
Medicinrådets omkostningsanalyse vedr. ligestillede lægemidler til attakvis multipel sklerose-vers. 2.2
Medicinrådet har desuden opdateret anbefalingstabellerne i behandlingsvejledningen for venøs tromboemboli hos kræftpatienter.
Behandlingsvejledningen kan findes her:
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til behandling af venøs tromboembolisme hos patienter med kræft-vers.1.2